Stormflod 20-21 okt. 2023

2023-10-26

En 100 års hændelse og lidt til. Stormen kom fra øst og Østersøen mobiliserede en vandstand sammen med bølger i højder over en 100 års hændelse flere steder i Danmark denne weekend. Langs Sjællands, Møns og Falsters østkyst nåede Rødvig 19 cm over deres 100 års hændelse på 150 cm og Hesnæs 48 cm over deres 100 års hændelse på 162 cm med katastrofale ødelæggelser på deres havne og både i havnen. Også Gedser og Rødby havn nåede over deres 100 års hændelse. 

Mange af de øvrige havne har lidt overlast og skader i forskellig grad. Bøgeskov fritidshavn er svært ødelagt. Præstø havn og by er ramt af store oversvømmelser da sluseporten i Tubæk Å brød sammen. Rone Klint og Oddermose sommerhus områder er voldsomt oversvømmet. De mange kilometers diger langs vores kyster har lidt stor last og overlast. Og så videre, og så videre.

Møns Klint har undergået en større forandring i kampen mod havets kræfter. Trapperne på klinten er ødelagte af bølgerne nede ved stranden, nogle af dem også oppe ad skranten grundet væltede træer.

Det kommer til at tage noget tid og en del overvejelser at rette op på følgeskaderne af denne storm med stormflod, både i det østlige og i det vestlige Danmark. Det kommer til at hugge i digelaugs-, kommunens- og statskassen.

En ny bar er sat som udgangspunkt.