Signebyn
Victron har fået nøkker. I Otteid talte den ligepludselig ned mens vi lå på landstrøm. Tom brugte en halv dag på manual og You tube og fik den nulstillet. Nu har den så bare sit eget liv og forbrugsbatteriet et andet.
Med den gode vind har vi ligget 4 døgn udelukkende på vindmøllen. Her i Signebyen gæsthavn har vi landstrøm og kan lade alle batterier, tandbørster, telefoner, powerbanks, computer, ipad og tablet helt op igen 😃
Det var en fin og flot sejlttur fra Sillebotten til Signebyn i dag, 21 km, mange kanoer. Sikke en forskel fra Sillebotten bugten til Signebyn bugten på så kort en afstand. Man skal bestemt besøge begge.
Et par km fra Signebyn ligger Svensbyn og midt imellem dem ligger Tjolitta, der pigerne fra Signebyn og drengene fra Svensbyn kan danse sammen 💃🕺 og iøvrigt være fælles om deres foreningsliv.
I Svensbyn ligger Silleruds stationscafé med en sovetogvogn i baghaven til overnatning. Super cool og bestemt uventet på dette sted.
Ved Signebyn gæsthavn ligger en flere hundrede år gammel kirkegård. Silleruds kirke blev opført her i 1662.