På Østre Silen

2022-07-23
Vi slusede op igen. 1 enkel sluse op i Gustavsfors, en dobbelsluse op i Krokfors. Tilsammen 8,1 meter op. Det gik super stille og roligt. I Gustavsfors var vi alene i slusen, i Krokfors sammen med 3 kanoer. Første gang vi oplevede at der lå kanoer i den anden slusetrappe på vej ned mens vi lå i den første slusetrappe på vej op. For hver gang vi er kommet igennem en sluse i Dalslandskanalen er omgivelserne blevet skønnere og skønnere. Ialt har vi sluset 65,28 meter op og 7,5 meter ned på Dalslandskanalen fra start i Köpmannebro. Østre Silen er som en miniature udgave af de store søer vest for Gustavsfors. Som Tom siger det:” Det er som en kanotur, bare i en 15 tons stålbåd”. Vi har sejlet 17 km i dag i lavest mulige omdrejninger.

Vi ligger ved Restön i Østre Silen. Klipper i flot varierende højde, blandet gran og birkeskov, badevandets temperatur er 22 grader og her er helt stille. ❤️