Godt 4 måneder undervejs

2022-07-28
Tom bliver ved med at sige til folk at vi har været 3 måneder undervejs, men vi har været godt 4 måneder undervejs nu. Siden vi begyndte “hjemrejsen” fra Turku har vi sejlet 27 etapper hertil. I modsætning til de første 25 etapper fra Møn til Turku har disse 27 etapper været mindre etapper med længere ophold. Det har været kanon at overvære “højsæsonen” her i Dalslandskanalen i ro og mag og komme helt ned i gear. Vi var ret bekymret for højsæsonen på den Svenske østkyst med overfyldte småhavne, dengang planen var at sejle hjem ned ad Sveriges østkyst.

Vi har kun en etappe tilbage med et pitstop på Nolholmen, en lille ø et par kilometer syd for Årjäng. Og så skal Tom på Svensk højskole og male “skæve portrætter” i en uge. Han har øvet sig flittigt siden Töcksfors og spændingen stiger jo nærmere vi kommer Årjäng. Jeg skal vaske tøj og sengetøj, gør hovedrent og gør klar til påbegyndelsen af hjemrejsen efter Årjäng. Der begynder etappe tællingen for 3. og sidste gang påny ved 1.
Vi skal hele vejen ned igennem Dalslandskanalen, et lille smut gennem Vänern, gennem Trollhatten kanalen og ned langs Sveriges vestkyst. Vi har 7 uger til hjemrejsen. Jeg glæder mig faktisk til at tage igennem Dalslandskanalen i modsat retning, opleve hele strækningen en gang til og nappe det med som vi hoppede over på vej op. Til gengæld er jeg glad for at smutte igennem Trolhatten mod vest frem for at skulle tage hele Götakanalen en gang til.