Tärnö til Aspö. Etape 6
Kondensen er frosset til is på indersiden af vægge og vindueslister. Stuetemperatur er 5 grader.
I dag tager vi til Aspø i stille vejr og vand. Forskellen på Østersøen er stor fra dag til dag, også fra formiddag til eftermiddag eller omvendt. Endda fra den ene time til den anden nogle gange. Det kræver konstant obs på vind og vand forhold, ligesom på kajaktur.
Hasslöbroen er for lavt til vindmøllen og lukket til 1. maj, så vi sejler udenom Karlskrona skærgården ind til havnen på Aspö. Vi gider ikke ringe til brovagten.
Afgang Tärnö kl 7.50. Ankomst Lökanabben kl 12.00 (41 km).
Lökanabben hedder den nuttede lille havn lige ved siden af kastellet på Aspö. Indkøb ligger tæt på havnen (derfor vi ligger her fremfor på Ekenabben havn på Sturkö) Vi skal have mere drikkevand og lidt frisk frugt og grønt er altid fint.
Tid til at motionere landbenene.