Easy-peasy Trollhatten

2022-08-13
Afgang kl 8.15. Flot stille morgensejlads på vores sidste stykke af Vänern.

”Kalder kalder India, November, Delta, Uniform, Sierra kom” 😂 NOT. Kommunikationen med brovagten foregår over VHF kanal 9. Der var meget snak derinde og meget af det som vi ikke forstod så jeg ringede til brovagten ved de 5 gange vi skulle have broen op i dag. Klaffbro og lyftbro. Trollhatten sluser var super nemme, mega store og mega langt nede vi kom. Efter vores første møde med en modtrafikant, af den helt store slags, lige på den anden side af den første togbro, havde vi det meste af Göta elven og Trolhatten slusetrappen helt for os selv 👏 Lige indtil Monster Stardust sejlede i halene på os.
Slusen ved Lilla Edet havde problemer med at lukke vandet ud både i eftermiddags og i aften. Vi overnatter lige før og ved Lilla Edets sluse. Det vil sige at vi i morgen har vores aller/ allersidste sluse på denne tur.