Året der gik

2023-12-27

Dette billede, udstillet på Arken i år, giver en god skildring af året der gik. Det gik stærkt.
Alle sejl blev sat op til Marlons ABC i år. En hæsblæsende sommer med tirsdagsmarkeder i Stege, besøg af KIP TV derhjemme, Møn TV på bio biens dag, skraveringsworkshop hos Møn is og en håndfuld julemarkeder. Super hyggeligt og alt for meget af det hele. Det må blive halveret til næste år.
Vores gode skib, Indus, har ikke været meget ude at sejle i år. Med børn og børnebørn i Århus går fritid til Jylland frem for til søs. Vi har dog haft nogle hyggelige småsejlture med familie og venner.
Vores have har fået lov til at være “organiseret vildt” i år og det har været et meget glædeligt og tilfredsstillende projekt. 
Vores sommerferie brugte vi “on the road” i år. En fantastisk tur i mobile home i central europa. Vi startede og endte i Berlin og fejrede min 60 års fødselsdag i Wien, sammen med min bror.
Og så vandt jeg en nat i naturen og en skøn præmie til Møns Dragefestival i år. Hold da helt op, hvor heldig kan man være.
Vi har begge atter haft en omgang covid i år og den sygeste jul herhjemme med alle børn og børnebørn, som delvist gik op i en florerende mave-tarm infektion.

Nu ser vi frem til et stille årsskifte og et 2024 hvor sommeren tilbringes på Bogø og Indus kan nydes vores sidste år med hende, for hun sættes til salg i det nye år. Hun skal videre og give hendes nye ejere nogle gode oplevelser.
Vi ønsker alle et godt nytår 🎊