Ambassadørportræt

2023-10-09

Mød ambassadørerne på Vordingborg kommunes hjemmeside.

På biosfære.vordingborg.dk kan du møde Møn Unesco Biosfære Ambassadørerne. Der vil løbende blive lagt portrætter op af ambassadørerne. Hvem er vi og hvorfor vælger vi at være ambassadør for vores skønne og lidt specielle biosfære område. Vi er en meget bred skare af forskellige mennesker af alder, baggrund og arbejdsliv med en stor fællesnævner: Møn Unesco Biosfære 🍀 og Dark Sky Park & Community 🌙

I det nuværende indebærer Møn Unesco Biosfære området øerne Møn og Nyord samt farvandet heromkring. Vordingborg kommune har en ambition om at udvide dette område til at omfatte hele kommunen. Et led i denne udvikling er ambassadørkurserne. Man kan blive erhvervsambassadør, privatambassadør eller foreningsambassadør. Deltagelse kræver at man privat, erhvervs eller foreningsmæssigt har en tilknytning til Vordingborg kommune. Der er sikkert en hel del borgere som allerede er aktive i at slippe (en del af ) haven fri eller på anden måde er med til at støtte diversiteten i deres lokalområde. Meld jer til, vi kan ikke blive for mange.