Why not Birds ?

2023-07-23
Ja, hvorfor ikke kigge på fugle sammen med Uffe. Det er både sjovt og super spændende. Uffe kender sine fuglelyde og ande-arter i massevis. Han hører en lyd, siger hvilken fugl det er han hører og i et snupsekund har han fundet fuglen i teleskopet. Waw at se de små fugle så tæt på igennem linse øjet. Med en god kikkert kan man godt spotte fuglene, men de mindste detaljer i fjerdragterne er meget imponerende at se igennem telelinsen. En flot rødstjert, rørspurv, toppet lappedykker, troldand og mange andre arter så vi på en lille tur ved bassinerne i Stege en fredag midt på dagen, midt i sommeren.

 Sæsonsmæssigt ligger midt juli midt imellem forårsfuglene og efterårstrækket, så oddsene var ikke de bedste til vores fødselsdagsfugletur den 21. juli. I første øjekast lå der 3 blishøns i det første bassin vi kiggede på. Men på de små 2 km rundt om bassinerne endte vi dog med at registrere 23 fugle arter på den halvanden time vi var sammen derude:
 X Knopsvane
X Knarand
X Gråand
X Troldand
X Lille Lappedykker
X Toppet Lappedykker
X Mursejler
X Blishøne
X Hættemåge
X Skarv
X Tårnfalk
X Råge
X Blåmejse
X Rørsanger
X Landsvale
X Bysvale
X Tornsanger
X Solsort
X Rødstjert
X Gul Vipstjert
X Grønirisk
X Stillits
X Rørspurv
 Hold da op en spændende tur vi havde og en masse input vi fik om forskelle indenfor de samme fugle og ande-arter. Selv om vi er meget ude i naturen og kigger på småt og stort, krible-krable, fauna og flora, så åbnede sig et helt nyt univers for os på denne tur.
 
Mange tak til Uffe, Albicilla Explorer, whynotbirds.com