Telegrafbjerget

2022-05-06
Godmorgen fra Kolnäsviken. Som beskrivelsen siger “ det er meget hyggeligt at ligge her omringet af grantræer” og som Tom siger “ det er som at ligge i en skov”. Tom har spottet et hvinandepar 🤩

I dag tager vi op på Telegrafbjerget som den søde buschauffør anbefalede. Med sine 61 moh er Telegrafbjerget det højeste punkt i den sydlige stockholmske skærgård. “ Den svenske version af den optiske telegraf, opfundet omkring 1790, var i brug indtil medio 1800. Ornö’s telegrafbjerg indgik i en linje fra Ävlsnabben, via Smådalarö til Mosebacke torg til militair brug indtil 1830. Så åbnedes linjen for almenheden som den første i verden til at sende private beskeder mod betaling”. Oppe på tårnet får man et godt udsyn i alle retninger. 
Vi kiggede også ned i den lokale bådshavn på dagens 👣tur. Man skal vel lære at sejle så snart man har lært at svømme sådan et sted her.
Resten af dagen står på bådhygge.  Tom ordnede kælderen, jeg fik lagt nye lister på 2 af vores stuevinduer.