Sidste dag i Årjäng

2022-08-05
Tom har været rigtig glad for malerkurset på Kyrkeruds folkehøjskolen. “Det har været hårdt med al det svenske snik-snak, men super godt”.

Jeg har været en daglig tur i byen, vasket tøj og sengetøj og har gjort rent inde i båden. Jeg har arbejdet på den børnebog jeg er ved at lave. Dejligt der blev tid til det. I dag var jeg hos osteopaten her i Årjäng, Jimmy Wedin. Han skal have rigtig meget ros for god behandling 🙏
Vi har haft seriøst meget regn, skyer i meget variable afskygninger, højder og farver og en stribe sol hist og her. Imponerende smukt når skyerne svæver helt nede mellem trætoppene. Temperaturen har svinget mellem 15 og 20 grader.
Restauranten vi ligger foran har været lukket hele ugen, så det har været ganske stille at ligge her.
 Alt i alt en god uges ophold her i Årjäng.