Kinnekulle

2022-06-15
Turen går til fods op til toppen af Kinnekulle i dag. “Kinnekulle er et plateaubjerg som er dannet for hundrede millioner år siden da Sverige endnu lå under havoverfladen. Bjerget består af følgende bjergarter nedefra og op: urbjerg, sandsten, alunskiffer, kalksten, letskiffer og diabas, som er bjerget hårde skal. I kalkstenen findes fossiler af dyr som levede i havet for 500 millioner år siden.”

Fra havnen opad går man igennem “kunstnerbyen”. En gade hvor 12 huse er galleri/butik med kunsthåndværk fra 80 forskellige kunstnere overalt fra i Sverige. Ret overvældende gade. Forbi den charmerende Hällekis stationsbygning og lille coop ligger (Mega) Hönsäter herregård og Hönsäter kapel som også er et must see på vejen. Derefter går det ellers opad til toppen på 306 meter. Godt vi fik en bundstart på 44 meter 😀 Vi fulgte lidt af Kinnekulleleden, lidt af blå rute og lidt af vejen deroppe. Vi så ialt 5 rigtige bambier med hvide prikker.
En smuk tur med en meget flot 360 graders udsigt oppe fra toptårnet (som er + 19 meter i trapper).
De kongelige som har besteget bjerget får ingraveret deres navn i stenene deroppe. Vi spiste vores madpakke deroppe.
Hjemturen gik ned igennem stenbrudet. Hold da op noget af en mini grand canyon.