Gotlands fossiler

Restitutionsdagen i dag gik op i hård nordervind, som er lige så uheldig i denne havn som vestenvind i Byxelkrok havn. Heldigvis varer det kun 1 dag denne gang.

Tid til at se på vores fossiler. Gotlands fossiler stammer fra et tropisk hav syd for ækvator for 400 miljoner år siden. Der levede sumpdyr, havliljer, blæksprutter, trilobiter, mange forskellige slags koraller, snegle og andre bløddyr. 
De fleste arter er uddød i store mængder og sank til bunden af havet hvor de dannede kalkstensformationer og -lag over 10 miljoner år. Kontinentalpladerne flyttede helt op til vores breddegrader og på Gotland findes således et 450 meter tykt lag. Hele 12 forskellige lag kan identificeres på Gotland.

Hård og blød kalksten.

Organismerne på koralrevet havde kalkholdig skal. Der var enegængere og der var kolonisamlevende koraller, havliljer og forskellige typer af svampedyr. Når de døde dannede de hård kalksten = revkalksten, som kan ses i form af rauker.
De bløde organismer som blæksprutten, armfotinger (nutidens bænkebider), trilobiten og snegle danmede bundsediment når de døde. Deres lag af kalksten som de dannede over miljoner af år er ikke nær så hård som revkalksten. Vind, strøm og vandforhold opløser kalken og fossilerne frigives. De findes på stenstrandende.