Falkenberg

2022-08-17
Afgang kl 10.15 i dag. Vi tager 54 km til Falkenberg i dag hvor vi skal proviantere til dagene derefter. 

Vi har ikke meget vind men pålandsvind i dag, nok til at give nogle gode sidelæns dønninger de første par timer. Strækningen mellem Bua og Varberg vil jeg kalde stengården frem for skærgården. Vi sejler 5 km fra kysten i lidt under og over 15 meters dybde med sten til højre og venstre af os. Også øer i mindre og større størrelser men stenene herude ser spøjst ud. Sådanne nogle som ligger langs vandkanten. Bortset fra at disse sten er på 15 meters højde hvor bare lige toppen stikker op over vandet. Dem vil jeg godt se under vandoverfladen. Det bliver dog ikke i dag.
Kl 12 sejler vi forbi Varberg slot og fæstning. Bygget i slutningen af 1200 tallet som borg af Grev Jakob af Halland. Siden udvidet til en stærk fæstning i 15-1600. Den hedder at være en af de mest moderne i Nord-Europa. Stor og solid ser fæstningsmurene i hvert fald ud, også her fra vandet af.
Ankomst til Falkenberg indsejling kl 15.30. På venstre side mødes vi først af et kæmpe savværk hvor der losses ud af kæmpecargo 1. Derefter tørdock 1 og tørdock 2, begge optaget og kæmpecargo 2 ved kajen imellem dem. Så kommer kæmpe kornsilo og endnu en cargolaster langs kajen. I forlængelsen af denne monstrøse havn ligger den gamle by i mega kontrast til havnen på samme kajside, dog adskilt af en tværvej imellem dem. Fin autentisk og nydelig gamle by med hyggelig beliggenhed lige der hvor åen snoer sig videre ind i landet, helt uvidende om den havn den munder ud i. Kontrasternes by.
Den indre gæsthavn ligger på modsat kaj, så vi ser på tørdock 2 og kæmpesiloen fra vores liggeplads men det kan også noget med nogle flotte solnedgangsfarver imellem dem 😄.
I morgen går turen videre til Hallands Väderö.