Digerhuvud naturreservat

2022-04-18
Digerhuvud naturreservat starter nærmest der hvor havnen ender. En raukekyststrækning på små 6 km lang og 100-200 meter bred. Nogle af stenene er totale fossilmassegrav. Tænk at alle rejer, hummer og bænkebidder dør på engang og ligger sig på hav og strandbunden. Om flere 10tals til 100 miljoner år går der nogle på stranden eller midt på et stykke ø eller land og får sig en wow oplevelse ud af dem. Hvilket tøj har de mon på til den tid? Måske Gotland ligger helt op i Nordpolen, som er tropisk til den tid. Og Svalbard ligger lidt nord for ækvator…..
Kyststrækningen langs bugten ved havnen er dækket med urskov. Gamle træer som snor sig og ikke bliver ret høje grundet det barske kystklima og den stenede undergrund. Anemonerne stråler i massevis, hvide, lyserøde, blå (=pastel lilla) og meget intenst mørke purple. Anemonerne står inde i skoven men også helt ude på stenstranden. Total “stenalder” idyl.

Bortset fra at der ligger en hel del plastik, fiskegarn og andet nutids affald iblandt oldtids skatterne.
På vel 200 meter langs havnens bugt, som er en total koralbundstrand, har jeg fyldt en havaffaldspose i dag, så meget som jeg kunne bære tilbage til havnen.
Jeg fandt til gengæld nogle totale trofæ fund 🤩
Vi fik de sidste friske grøntsager i dag. På den anden side af bugten, overfor havnen, ligger nogle huse. Måske nogen sælger nogle friske grønsager.