Batteri, kyrka og båk, men ingen piggvar.

Godt vi gik en lille morgentur i går, for aftenturen blev lidt lang. Tom havde sat næsen efter en pandestegt pighvar med nye kartofler, så vi gik en aftentur til Arholma nord. Vi farede vildt i storskoven på vej derhen men fik en meget flot tur ud af det, indtil vi stødte på den blå knaps rute. Skiltene krog og café står på hele øen og endda öppet 8-22. Men nej, der var ikke et lys tændt i restauranten eller en tjener at spotte. Så vi fik set batteriet i stedet med en skøn aftenudsigt over skærgården.  Så måtte vi altså også forbi kirken og øens sømærke, som lover en “oslagbar” udsigt, på vej hjem. Kirken, Lodsudstillingen i det gamle bådhus og vejen op til sømærket er ikke mindre end fantastisk. Særlig den gamle by omkring kirken og fjorden. Udsigten fra sømærket kunne godt slås af udsigten fra batteriet 👀. Pjat til side. Den var bestemt trapperne værd. 

I dag fortsætter vi til Möja. Afgang kl 7.41. 
Kl 10.15 Sæl i skærgården ❤️
Vi tager ruten mod syd langs den yderste skærgård. Her ligger det meste af skærgården under vandoverfladen. Dybderne ligger omkring 20 meter, op og ned. I modsætning til den indre skærgård hvor dybden kan være 100 meter tæt langs øbredden. 
Hvornår bliver en sten til en ø? Hvilken størrelse skal den op på for at komme ind i ø-klassen??
De svenske gæsthavners beskrivelser går ikke altid helt op i virkeligheden. Der var super bygde hyggeligt på Möja, men vi kunne ikke være der. For en gangs skyld var Indus for stor til at kunne være der og modsat beskrivelsen stod der privat på alle broer undtagen en gæstebro vi ikke kunne være ved. Desværre. Vi fortsætter til Ornö og håber der er plads til os der.